Togrevisor
Vores repræsentant i toget. Frontmedarbejder med stor frihedsgrad. Myndighed og god service er nøgleord for vores togrevisorer, som kontrollerer kundernes billetter og svarer på deres spørgsmål.
Lokomotivfører
Som lokomotivfører får du løn under uddannelsen, betalt skoleophold og et job med både ansvar og udfordringer. Du er endda garanteret ansættelse efter endt uddannelse. Vores lokomotivførere arbejder med base fra Hillerød, Hundested, Helsingør og Kgs. Lyngby.
Trafikdisponent
Et spændende job med base på Lokalbanens driftscentral i Hillerød, hvorfra vi styrer toggangen på alle vores fem egne strækninger på Nordjælland samt Østbanen på Stevns for Regionstog A/S
Salgsassistent
Jobbet lægger hovedvægten på salg og oplysning til Lokalbanens kunder. Salgsstederne findes i Gilleleje, Fredensborg, Frederiksværk, Helsinge og Nærum.
Banebetjent
Et ansvarsfuldt job ”i marken”, hvor du er med til at vedligeholde stationer og spor samt passe de grønne arealer langs banen. Vores strækning er din hjemmebane.
Togmekaniker
Et job på et af Lokalbanens værksteder i Hillerød og Kgs. Lyngby, hvor du primært vil beskæftige dig med reparation og vedligeholdelse af Lokalbanens togmateriel.
Administration
På domicilet i Hillerød kan du arbejde med personale, it, økonomi, projekter og meget mere. En spændende hverdag i en flad struktur, hvor din mening bliver hørt og tæller med. |