Forside English Søg Kontakt Login
                    
Forside > Kundeservice > Cykler
Cykler

 

Du kan som et nyt tilbud tage din cykel gratis med i Lokalbanens tog.

 

Togets hurtighed sammen med cyklens fleksibilitet er en ideel kombination. Nu kan du f.eks. tage cyklen med, hvis du skal en tur i skoven, eller hoppe på toget med cyklen, hvis det er begyndt at regne - uden at du skal købe en ekstra billet til din cykel.

 

Cykelreglerne er uændrede, nu skal du blot ikke købe billet til cyklen. Det betyder:

  • Nærumbanen må du have din cykel med i begge ender af toget. Der må maks. være 3 cykler i hver ende.
  • På de øvrige strækninger må din cykel være i flexrumsafsnittet markeret med et cykelsymbol (i den ende af toget, hvor der ikke er billetautomat). Der må maks. være 6 cykler. Flexrumsafsnittet med cykel- og barnevogns-symboler er forbeholdt rejsende med cykler og barnevogne. Flexrumsafsnittet i modsat ende af toget (i den ende, hvor der er billetautomat) er forbeholdt rejsende med kørestole og barnevogne. Øvrige rejsende bedes vige pladsen for disse. Dette omfatter også klapsæderne. 
  • Du må af hensyn til sikkerheden ikke placere din cykel i midtergangen og i afsnittene ved dørene.
  • Da der er begrænset plads i vores tog, så må du desværre ikke medbringe tandemcykler, varecykler, christianiacykler og cykelanhængere.
  • Hvis der er tvivl om der er plads til din cykel, så er det altid togpersonalets vurdering der gælder.

Vi håber, at du tager godt imod vores nye tilbud og respekterer, at der kun er et begrænset antal pladser til cykler i vores tog. 

Planlæg din rejse
Fra:
Til:
Dato:
Kl.: