Forside English Søg Kontakt Login
                    
Forside > Om Lokalbanen > Tryghed i togene
Tryghed i togene



Et vågent øje på togturen

I Lokalbanens nye tog er videokameraer med til at fastholde den trygge atmosfære for dig som passager. Lokalbanen A/S er en moderne transport- og servicevirksomhed, og det er vores opgave at få vores passagerer trygt og komfortabelt frem til målet. Derfor har vi ikke alene indsat nogle af landets mest behagelige lokaltog på vores strækninger, men også udstyret dem med kameraovervågning, så vi kan bevare et trygt miljø.

Hvor meget overvåger vi?
Vores tog er udstyret med kameraer, der dækker alle kupéer og udstigningsdøre. Kameraerne transmitterer billeder til lokoføreren, og optagelserne bliver derudover gemt på en harddisk (dog ikke på Nærumbanen).

Hvorfor overvåger vi?
Vi overvåger for at sikre dig en tryg tur. Først og fremmest skal lokoføreren kunne se, at alle passagerer kommer sikkert af og på. Dernæst skal vi kunne reagere ved graffiti, hærværk og utrygge situationer, hvad vi heldigvis meget sjældent oplever.

Hvordan reagerer vi?
Lokoføreren kan vente med at lukke dørene, til alle er kommet ud på perronen eller om bord på toget. Er der optræk til en ubehagelig situation, kan lokoføreren kalde over højttalerne, kontakte driftcentralen eller tilkalde politi.

Hvor lang tid gemmer vi?
Optagelserne gemmes i minimum tre døgn, så vi har dokumentationen klar til politiet, hvis der for eksempel har været tilfælde af hærværk. Lokalbanen følger naturligvis Datatilsynets retningslinjer for opbevaring af overvågningsbilleder.

Hvor stort er problemet?
Vores kameraer er primært et værktøj for lokoføreren ved af- og påstigning af passagerer. Vi har heldigvis meget få problemer med hærværk og lignende på Lokalbanen, og kameraerne vil medvirke til, at det også er sådan fremover.

Se også...

 Kontakt kundeservice