To generationer deler arbejdspladsen

Når Philip hopper af metroen hjem fra sit arbejde, sker det ofte, at han har en tung pose med sig hjem. En pose, der ikke er hans egen. Den tilhører hans far.

22-årige Philip og far-Carlos Cebrian arbejder nemlig begge to hos Spies, og sommetider benytter Carlos sig af, at sønnen har valgt ikke at følges på cykel hjem til huset i Dragør:

– Min far kommer nogle gange med en pose fra Taxfree-shoppen og spørger, om jeg vil tage den med hjem for ham. Han cykler til og fra arbejde i alt slags vejr, og jeg gjorde det samme i starten, men nu er jeg blevet for magelig, griner Philip.

Selvom far og søn begge arbejder for Spies, begynder deres historier med mere end 33 års mellemrum. Begges vej ind i Spies startede med et job som guide.

Carlos trådte for 35 år siden, i 1990, ind i rejseselskabet og lagde ud med fem år som guide primært på Ibiza om sommeren og Den Dominikanske Republik om vinteren.

Philip er for et halvt år siden kommet hjem fra sine 1,5 år som guide på Gran Canaria og Cypern.

På arbejdet bliver aftensmaden lige koordineret

I dag arbejder de begge to på Spies’ hovedkontor i Ørestaden. Carlos er produktchef, og Philip arbejder i firstline.

Far og søn er dermed gået fra at have 4.000 kilometer mellem sig til i dag at sidde kun en etage væk fra hinanden:

 – Vi ser hinanden hver dag. Oftest er det min far, der kommer ned til mig. Han har som regel alligevel et ærinde på 11. sal, og så kommer han tit lige forbi for at sige hej eller for at høre, om jeg spiser hjemme i aften, fortæller Philip. 

Carlos er enig i, at han oftere lægger vejen forbi 11. etage end omvendt. Han fortæller, at han elsker at dele arbejdsplads og nu også kontorbygning med sin søn: 

– Jeg synes, det er et privilegie at få lov til at arbejde med sin søn. Det er fantastisk, at han gerne ville prøve at arbejde i Spies, siger Carlos.

Philip er resultatet af en Spies-romance

Carlos har tidligere erfaring med, at familien og arbejdet smeltede en smule sammen. Philips mor, og Carlos kone, Tine, har nemlig, ligesom Carlos, arbejdet for rejsearrangøren – dengang det stadig hed ’Ving’ i Danmark. Det var sådan, Carlos og Tine mødte hinanden.

Dengang arbejdede de begge i Spies’ salgsafdeling, men i dag arbejder Tine med HR i en anden branche.

Selvom alle tre har Spies til fælles, kan Carlos og Philips snak rundt om middagsbordet godt blive vanskelig for Tine at følge med i:

– Det sker nogle gange, at jeg må sige ’Mor, det er ikke det, vi snakker om’, når hun prøver at følge med i min fars og mine samtaler derhjemme. Vi bruger vist en del Spies-sprog, som nogle gange kan være svært at følge med i, griner Philip.

Han har dog også selv lige skulle vænne sig til ikke at sige ’I’, men ’vi’ når han taler med sin far om arbejdspladsen.

Når barndomsidolerne bliver ens kolleger

Familien har i hele Philips barndom rejst utrolig meget, hvilket blandt andet skyldes, at de har kunnet få personalefordele, når de ferierede med Spies.
– Jeg tror, jeg er blevet påvirket utrolig meget til at arbejde for Spies, uden jeg selv har tænkt over det. Uden det har været bevidst. Vi har jo rejst så meget, jeg har besøgt alle Spies’ Sunwing-hoteller, og jeg har set alle guiderne i lufthavnen og på hotellerne og bare tænkt ’Det vil jeg gerne en dag’, siger Philip.

Han er også vokset op med Lollo og Bernie, som er Spies’ to plyssede maskotter i skikkelse af en giraf og en bjørn. Her har Philip også haft en fordel ved at være søn af en ansat:

– Engang hvor Philip havde fødselsdag, fik vi det arrangeret sådan, at Lollo og Bernie kom hjem til os og overraskede ham, husker Carlos.

Mange år senere er det de to maskotter, som Philip blandt andet har skullet ”arbejde sammen med” i sine år som guide nede på Gran Canaria.

Jobtitlen er den samme, men arbejdet i praksis er meget forskelligartet

Selvom både far og søn har prøvet kræfter med livet som guide, har arbejdet de seneste 33 år ændret sig så meget, at Philip ikke har kunnet bruge sin fars erfaringer helt så ofte:

– Da jeg var guide for 35 år siden, fik man en fax, hvis flyet var forsinket. I dag får gæsterne information samtidig med guiderne via deres tablet. Informationsdelen fylder derfor mindre i guidejobbet – til gengæld er det servicedelen, der står tilbage som den vigtigste, fortæller Carlos.

Der gik et halvt år mellem, at han ringede hjem til sine egne forældre dengang, han selv var guide, fordi et opkald kostede 40-50 kroner i minuttet – og der fandtes ingen mobiltelefoner. Philip har derimod været meget mere i kontakt med sine forældre, fordi man nemt kan facetime med hinanden.

Noget, der til gengæld ikke har ændret sig gennem de seneste 33 år, er, at der som guide kan opstå situationer, hvor man skal bevare roen og håndtere mere krævende oplevelser. Her har Philip haft stor glæde af sin fars mange års erfaring fra guidejobbet. Derfor har det været helt naturligt for ham at ringe hjem og få råd og sparring fra en, der selv har stået i lignende situationer.

Når fragt-servicen kan gå den anden vej

Til efteråret er det slut med at fragte fars taxfree-shopping fra kontoret og hjem, for der flytter Philip hjemmefra. En beslutning, der måske har været nemmere at tage, nu hvor det ikke ændrer på, at han har daglig kontakt med sin far. Ja faktisk kan Philip måske ligefrem drage fordel af, at de hver dag ses på kontoret:

– Jeg tror, det bliver endnu federe for mig, at vi arbejder sammen, når jeg først er flyttet hjemmefra. Så han kan jo tage nogle ting med hjemmefra, som jeg mangler, griner Philip.