Hotel Knudsens Gaard er et hotel, som vi har kendt i mange år, og som mange i Odense har et særligt forhold til. Vi har fulgt stedet igennem en længere periode, og derfor føles det også særligt betydningsfuldt for os at få muligheden for at overtage det og føre det videre, siger Jan Milling.
Milling Hotels har hovedsæde i Odense og har i de senere år været i vækst, senest med overtagelsen af Milling Hotel Vejle i 2025.
Annonce
”Vi befinder os i en fase af kontinuerlig ekspansion, og dette opkøb er en del af vores vækststrategi. Vi søger målrettet hoteller, der passer til den måde, vi driver forretning på, og som kan styrke vores samlede position,” siger Jan Milling.
Området omkring Knudsens Gaard kan føres tilbage til 1100-tallet. Der har været hotelvirksomhed på stedet siden 1955. Hotellet har siden 1987 været drevet af Sinne og Steen Sørensen og rummer i dag 77 værelser, en restaurant, en havestue og fire mødelokaler.
Annonce
Milling Hotels fortsætter videreudviklingen af Knudsens Gaard
Jan Milling ser frem til at videreføre hotellet i samarbejde med medarbejderne og byde gæsterne velkommen som en del af Milling Hotels.
Annonce
”Det er et særdeles godt hotel, og vi vil bygge videre på det fundament, der allerede erlagt. Samtidig sætter vi vores eget præg, så hotellet bliver en tydelig del af Milling Hotels og den tilgang, vi bruger til at drive hoteller på,” siger Jan Milling.
Milling Hotels er en familieejet kæde af hoteller. Den består af 12 hoteller fordelt over hele landet. Virksomheden blev grundlagt i 1994, da Jan og Dorte Milling købte deres første hotel i Odense. Siden har forretningen vokset sig støt større med fokus på drift, ejerskab og langsigtet udvikling. Milling Hotels ejer alle sine bygninger selv.