Data fra Innovation Norway viser, at hele 44 procent af danskerne overvejer en tur til Norge inden for de kommende tre år. Samtidig viser en ny undersøgelse fra FDM, at bilferier får større plads hos danskerne. Hele 60 procent af dem, der har sommerferien på programmet, vælger at køre i bil – et tegn på en stigende efterspørgsel efter rejseformer, hvor man selv styrer tempo og rute.
Netop kør-selv-ferie vinder indpas blandt danskere, der ønsker at komme tættere på naturen og undgå de gængse turiststrømme.
Annonce
Den udvikling oplever man også hos Enterprise Rent-A-Car, hvor efterspørgslen efter biler til feriebrug i Norden er stigende – især i perioder, hvor mange planlægger ferie.
– Vi ser en tydelig tendens til, at flere danskere vælger kør-selv-ferie, når de rejser til Norge. Det handler i høj grad om fleksibilitet og frihed, og at man selv kan tilrettelægge ruten og lave stop undervejs. Samtidig giver det mulighed for at komme tættere på naturen og nå områder, som ikke er lige så let tilgængelige med offentlig transport eller pakkerejser. Det passer godt til den måde, mange gerne vil holde ferie på i dag, siger Philip Schack, der er COO i Enterprise Rent-A-Car Skandinavien.