Formålet med ændringerne er at skabe en enklere, mere dynamisk organisation med tydeligere ansvarsområder samt at styrke lufthavnens tre strategiske prioriteter: grøn omstilling, digitalisering og HR.
”Vi har gennemført en organisationsændring, der også indebærer en reduktion i den øverste ledelse. Københavns Lufthavns hidtidige organisationsstruktur støtter ikke tilstrækkeligt vores vækst og udvikling til næste niveau. For at øge effektiviteten og udnytte vores ressourcer bedst muligt er der behov for større enkelhed, hurtigere beslutningsprocesser og klare ansvarsområder,” udtaler CEO Christian Poulsen.
Annonce
Ændringer i topledelsen Lufthavnens øverste ledelse gennemgår en omstrukturering og nedsættes fra syv medlemmer til et mindre Executive Leadership Team bestående af fire direktører: CEO Christian Poulsen, CFO Rasmus Lund, CCO Peter Krogsgaard og COO Kristoffer Plenge-Brandt.
Derudover dannes et Corporate Leadership Team, der består af de nævnte fire samt de tre strategiske funktioner HR, Digital og Sustainability med direkte reference til CEO Christian Poulsen.
Annonce
”I lufthavnen retter vi vores strategiske fokus mod den grønne omstilling, digitalisering og HR. Det er afgørende, at bæredygtighed, digitalisering og medarbejderengagement bliver gennemgående i vores beslutninger i alle funktioner i lufthavnen,” siger Christian Poulsen.
Security og Operations fusioneres Den nye struktur indebærer, at Security og lufthavnens driftsorganisation, Operations, slås sammen for at styrke synergierne mellem de to områder.
Annonce
”Der er mange synergier mellem de to funktioner, som kan udnyttes bedre end i dag, eksempelvis for at opnå mere effektive processer. Og vi skaber en struktur, der giver plads til en enklere og ensrettet måde at gøre tingene på,” siger Christian Poulsen.
Lufthavnens direktør for Security Johnnie Müller fortsætter som øverste leder for Security med reference til COO Kristoffer Plenge-Brandt.
Projektområde fusioneres med Finans, og Masterplan og Strategy sammensmeltes i en ny afdeling Som en del af organisationstilpasningen nedlægges Development & Construction, der bl.a. driver lufthavnens store ombygning af Terminal 3, som derfor vil være en selvstændig direktørområde.
Lufthavnens bygherrefunktion, Projects, og afdelingen for projekt- og porteføljegovernance, PMO, vil fremover referere til CFO Rasmus Lund.
”I lufthavnen investerer vi betydelige ressourcer i projekter, og derfor er det mest hensigtsmæssigt at samle vores projektområde og Finans. Ved sammenlægningen kan vi opnå synergier, som går begge veje,” siger Christian Poulsen.
Masterplan-afdelingen, som har ansvaret for den langsigtede plan for udviklingen af lufthavnens infrastruktur, er essentiel for etableringen af fremtidens lufthavn og en strategisk kernefunktion. Derfor lægges Masterplan sammen med Strategy under Jacob Stockmal Ditlevsen, Head of Strategy & Masterplan.
Som resultat af, at vi sammenlægger de fleste af Development & Constructions områder med Finans, fratræder Lone Edelbo sin stilling som direktør for Development & Construction. Lone Edelbo har en lang karriere i Københavns Lufthavn, og de seneste knap 4 år har hun været en del af topledelsen. Hun står bag lufthavnens store projekter med udvikling og udbygning og har siddet i spidsen for lufthavnens hidtil største og igangværende byggeri, Terminal 3-udvidelsen.
”Lone Edelbo har udvist imponerende lederskab og har med stor kompetence drevet lufthavnens omfattende udvikling. Jeg vil gerne takke Lone for hendes store bidrag og hendes store rolle i Københavns Lufthavn og Development & Construction, i udviklingen og eksekvering af strategien Build CPH for Next Generation, alle investeringsprojekterne samt Masterplanen, som giver os rammene til at forme fremtidens lufthavn,” siger Christian Poulsen.