Ifølge Mastercard Travel Trend Report 2026 benytter rejsende i særlig grad kunstig intelligens til at sammensætte udflugter, spisesteder og oplevelser på destinationen, for at gøre ferien mere personlig.
Også Sunweb oplever konsekvenserne af udviklingen.
Annonce
– Vi noterer os, at et stigende antal danskere foretrækker at købe hele feriepakken gennem et rejsebureau – altså fly og hotel – samtidig med at de i stigende grad tør eksperimentere med AI til selv at sammensætte udflugter og oplevelser. AI letter tilpasningen af ferieindholdet til den enkelte, men det er afgørende at bruge teknologien med omtanke, udtaler Jan Lockhart, leder af Sunwebs nordiske område.
Annonce
Tag dig ud på egne eventyr
Denne udvikling foregår samtidig med, at australske myndigheder har udsendt en officiel rejsevejledning, der advarer imod ukritisk brug af AI ved rejseplanlægningen. Ifølge myndighederne kan AI præsentere forkerte eller forældede oplysninger og verificerer ikke fakta automatisk. I værste fald kan det koste rejsende penge, skabe sikkerhedsrisici eller medføre overtrædelser af lokale regler og love.
Hos Sunweb anerkendes AI og andre digitale hjælpemidler som værdifulde værktøjer for kunderne i planlægningsfasen og under selve ferien, men der opfordres samtidig til, at man også sætter tid af til at være på eventyr og opleve med åbenhed, uden at Google, Tripadvisor og AI styrer ferien.
Annonce
– Der er noget helt særligt ved at gå på opdagelse, fare lidt vild, og ende et sted, man måske slet ikke havde forestillet sig. For mig er det rigtig ferie, men det er efterhånden en sjældenhed nu om dage, hvor vi alle sammen drøner rundt med telefonen fremme, mener Jan Lockhart.