Skønhedsrejser i vækst: Flere mænd end kvinder rejser til udlandet for behandlinger

19. august 2026

Skønhedsforbedringer som hårtransplantation, tandblegning, fedtsugning eller måske botox? Mulighederne er talrige, hvis man vælger at rejse til udlandet for at få forandret sit udseende, og mænd har en større åbenhed for at rejse for sådanne behandlinger end kvinder. Det viser en undersøgelse fra momondo, udført blandt Generation Z og Millennials.

Her kommer det frem, at 52 % af danske mænd i alderen 18 til 44 år enten har rejst eller overvejer at rejse udenfor landets grænser for en skønhedsbehandling – i forhold til 37 % af kvinderne. Og næsten hver fjerde mand (23 %) undersøger mulighederne, hvilket kun 10 % af kvinderne gør.

“Mænds fremtoning får i stigende grad større opmærksomhed på sociale medier. Det oplevede vi for eksempel i sommer, hvor trenden ‘looksmaxing’ slog igennem og fokuserede på, hvordan mænd kan optimere deres krop. Den tendens afspejler sig også i danskernes rejseadfærd, hvor flere yngre rejsende nu planlægger udenlandsrejser med det formål at få skønhedsbehandlinger,” udtaler Lisbet Due Berg, pressechef hos momondo.

Ikke alle føler sig trygge
Selvom interessen vokser, er udenlandske skønhedsrejser langt fra blevet mainstream. Ifølge undersøgelsen svarer 35 % af de adspurgte danskere, at de aldrig har overvejet det, og 10 %, at de ville føle sig utrygge ved at få et indgreb i et land med sprogbarriere. Samtidig svarer 8 %, at de hellere vil betale mere for at blive behandlet hjemme.

“Mændenes rejser” er populære i Tyrkiet

Flere destinationer, som allerede er populære blandt danske ferie–rejser, er også kendte for kosmetiske behandlinger og skønhedsindgreb, eksempelvis Tyrkiet, som er særligt kendt for hårtransplantationer. Derfor har momondo kigget nærmere på gennemsnitspriserne for flyrejser og overnatninger til en række nationer, som forbindes med skønhedsrejser.

Destinationer — gennemsnitspris for fly i 2026 — gennemsnitlig overnatning i 2026

Tyrkiet 2.035 kr 887 kr

Sydkorea 6.489 kr 449 kr

Ungarn 1.094 kr 961 kr

Tjekkiet 1.129 kr 928 kr

Polen 836 kr 745 kr

Kroatien 1.696 kr 1.027 kr

Spanien 2.191 kr 1.178 kr

Brasilien 9.032 kr 742 kr

Mexico 8.221 kr 604 kr

Thailand 6.384 kr 610 kr

Mikkel Andersen

Jeg skriver om transport, turisme og mobilitet i Danmark med fokus på de ruter, steder og beslutninger, der påvirker hverdagen. På Lokalbanen forsøger jeg at gøre komplekse emner enkle, konkrete og nyttige for læsere, der vil forstå, hvordan Danmark bevæger sig.

Skriv en kommentar