En af årets mest travle og omkostningstunge ferieuger nærmer sig, nemlig efterårsferien. Men er det egentlig ikke ligeså dyrt at rejse i 2026 som førhen? I anledning af Danmarks største rejsearrangørs 70-års jubilæum har Spies trukket historien frem fra arkiverne og undersøgt prisen på den første charterrejse og sammenlignet den med prisen på den samme tur i dag.
Dengang kostede ferien en formue
Da Spies første gang slog deres navn fast i en annonce i 1956, var målet Mallorca, hvor gæsterne kunne få fire ugers ferie. De første gæster blev sendt afsted i januar 1957. Ferien kostede 995 kroner. Når vi ser på nutidig købekraft og den økonomiske virkelighed, svarer det omtrent til omkring 20.000 kroner. Forholdene dengang var dog markant anderledes end i dag. De tidlige rejsende begav sig gennem Europa med tog og skib, og transporttiden kunne nemt vare mere end et døgn. I dag flyver man direkte til Mallorca på ganske få timer, og samtidig er hotelstandard, komfort og den samlede rejseoplevelse markant forbedret.
Annonce
Samtidig udgjorde ferieudgiften en langt større del af danskernes løn dengang end, hvad en rejse vil gøre i dag. Hvor charterferien i 1950’erne var et luksusgode for relativt få nordboere, er den i dag blevet tilgængelig for mange flere i befolkningen.
Annonce
Antallet af arbejdstimer fortæller historien bedst. Hvor de første Spies-gæster skulle bruge op mod seks uger på at kunne finansiere fire ugers Mallorca, tjener en gennemsnitlig dansker i dag den samme ferie hjem på omkring én arbejdsuge.
«Da Spies begyndte at sende danskere sydpå, var en udlandsrejse noget, de færreste havde råd til. I dag er charterferien blevet en naturlig del af mange danskeres liv, og det er en udvikling, som Spies har været med til at drive gennem syv årtier,» siger Sofie Folden Lund, kommunikationschef hos Spies.
Stigende velstand og et mere tilgængeligt rejsemarked
Ifølge Ann Lehmann Erichsen, Danmarks nye ambassadør for finansiel dannelse i EU, viser tallene tydeligt, hvor meget lettere charterferien er blevet tilgængelig for danskerne gennem de seneste syv årtiers forandringer.
Annonce
«Når en ferie går fra at koste omkring en månedsløn til blot få dags arbejde, fortæller det historien om både stigende velstand og et mere tilgængeligt rejsemarked. Mange fokuserer på prisstigningerne, men glemmer, at lønnen er steget endnu mere. Reallønnen har klatret op gennem årtierne, og danskerne er blevet betydeligt rigere. Derfor har langt flere i dag råd til at rejse, end de havde i 1950’erne,» påpeger Ann Lehmann Erichsen.
Rejser er rykket op ad prioriteringslisten
Men udviklingen gælder ikke kun billigere og mere effektive måder at rejse på. Den afspejler også en markant ændring i danskernes forbrugsmønstre gennem de seneste årtier. Ifølge Ann Lehmann Erichsen prioriterer danskerne i dag en mindre del af deres indkomst til nødvendigheder, mens oplevelser og rejser fylder mere i budgettet.
«Vi bruger i dag en mindre andel af vores indkomst på mad, mens vi bruger en større andel på rejser og oplevelser. Det hænger sammen med, at vi er blevet rigere, og at langt flere har økonomisk mulighed for at prioritere ferie og fritid,» siger Ann Lehmann Erichsen.
Ifølge hende er charterferien derfor ikke kun en fortælling om transport og turisme, men også om danskernes stigende velstand og ændrede forbrugsvaner. Hvor tidligere generationer brugte en stor del af deres indkomst på nødvendigheder, er ferie og oplevelser i dag blevet en naturlig prioritet for mange danskere.
Spies fylder 70 år
I 2026 markerer Spies sit 70-års jubilæum. Det fejrer vi ved at slå feriealbummet op og dele historier om, hvordan danskernes ferievaner har ændret sig gennem syv årtier – fra de første charteroplevelser til den måde, vi rejser på i dag. Om destinationerne, flyveturen, maden, mødet med folk, vardagen og alle de minder, som vi har taget med os hjem. Meget er ændret siden 1956, men ønsket om en veltilrettelagt ferie består. I syv årtiers løb har Spies sendt danskere ud på ferier, som de ikke vil hjem fra.
Mikkel Andersen
Jeg skriver om transport, turisme og mobilitet i Danmark med fokus på de ruter, steder og beslutninger, der påvirker hverdagen. På Lokalbanen forsøger jeg at gøre komplekse emner enkle, konkrete og nyttige for læsere, der vil forstå, hvordan Danmark bevæger sig.