Når Danmark møder Norge på Ullevaal Stadion, bliver støtten samlet omkring mere end 750 danske tilhængere, som har sat kursen mod Norges hovedstad ombord på Oslobåden.
Allerede mens færden foregår til søs, begynder forberedelserne til det nordiske møde, og i DBU glæder man sig over at kunne bidrage til en god oplevelse for de danske fans på vejen til kampen:
Annonce
“Vi ser frem til mødet med Norge i fuld bredde. At kunne samle Oslobåden med danske fans er helt fantastisk. Det har længe været tydeligt, at der er stor interesse for opgøret, og vi ser frem til at se så mange danskere rejse til Oslo. Den støtte betyder meget, og vi håber, at fansene får en skøn tur og er med til at skabe en stærk rød-hvid stemning på Ullevaal Stadion,” udtaler Ole Palmå, Kommerciel direktør i DBU.
Nordisk opgør
Annonce
På vej mod Oslo bliver der sat ekstra gang i den rødhvide atmosfære blandt de mere end 750 danske fans ombord.
Undervejs vil der være masser af aktiviteter og underholdning med blandt andet sang, quiz og andre indslag, der skal sætte de danske fans i kampstemning.
Annonce
Det hele skal være med til at skabe en festlig opstart til landskampen, inden turen fortsætter mod Ullevaal Stadion og det nordiske opgør mod Norge.