Gaver gør noget godt for stemningen, og det gælder i særligt høj grad for Alsie Express, der opererer ruten mellem Sønderborg og København.
Annonce
Flyselskabet har nemlig modtaget en bevilling på præcis 21,5 millioner kroner.
Og den udgør en væsentlig opmuntring til et ellers rødt årsregnskab, ifølge tvSyd.
Annonce
Til slut i regnskabsåret endte Alsie Express med et underskud på 1,5 millioner kroner, mens året forinden havde selskabet et overskud på 1,5 millioner kroner.
Samtidig faldt egenkapitalen fra minus 10,9 millioner kroner til minus 12,4 millioner kroner.
Annonce
Men uden den store støtte havde tallene altså set betydeligt værre ud.
Og dette er ikke første gang, Alsie Express får en økonomisk håndsrækning. I sidste år blev bevillingen hele 27,6 millioner kroner.
Bag de mange millioner står Bitten & Mads Clausens Fond.
Fonden blev etableret i 1971 af Bitten Clausen, som var gift med Danfoss-grundlægger Mads Clausen, og har tætte bånd til familien bag industrigiganten.
I 2013 var fonden med til at etablere Alsie Express for at sikre en stærk flyforbindelse mellem Sønderborg og København – ikke mindst fordi Danfoss har hovedsæde i Nordborg på Als.
»Ingen Danfoss på Als uden en lufthavn,« har Jørgen Mads Clausen, søn af Bitten og Mads Clausen og tidligere bestyrelsesformand i Danfoss, også tidligere understreget.
Fonden støtter udover lufthavnen tre områder: ‘Forskning og uddannelse’, ‘Nærområder og lokalsamfund’ og ‘Bæredygtighed’.