Fremover skal turister, der opholder sig i Danmarks to største byer, betale 20 kr. i en ny turistskat for hver overnatning.
Det står i hvert fald ifølge SSFMR-regeringen, som dagbladet Børsen tidligere har afsløret. Men hvor meget giver sådan en skat egentlig i kassen? Hvor meget kan den finansiere? Der er nu kommet et svar fra Folketinget.
Annonce
Det er Mads Strange fra Liberal Alliance, der har stillet spørgsmålet til skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M), og ifølge ministerens svar ender 350 mio. kr. i statskassen.
Det er de udenlandske turister, der betaler størstedelen af skatten – omkring 250 mio. kr. Men de sidste 100 mio. kr. skal faktisk dækkes af Karen fra Herning og andre danske turister, der gerne vil bo et par dage på hotel eller Airbnb i København eller Aarhus.
Annonce
Ministerens regnestykke bygger på opgørelser over antallet af turistovernatninger fra Danmarks Statistik og Eurostat.