SIA fortsætter med at løfte oplevelsen ombord og lancerer fra november en række nye amenity-kits til samtlige kabineklasser. Denne forbedring er en del af en omfattende opgradering af den samlede rejseoplevelse med det formål at øge passagerernes komfort og velvære under flyveturen, også på den daglige og direkte forbindelse mellem København og Singapore.
Som en nyhed vil selskabet bringe det svenske skønhedsbrand BYREDO ind i Business Class-oplevelsen. BYREDO blev grundlagt i Stockholm og er kendt for sin unikke tilgang til dufte, skønhed og design. Sættet omfatter BYREDOs ikoniske Blanche Eau de Parfum, en tilhørende håndcreme og en læbepomade. Dermed bliver SIA det første flyselskab i verden, der tilbyder produkter fra Blanche-sortimentet ombord. Sættet anbringes i en blød, grå toilettaske med BYREDO-logoet på forsiden og SIA-logoet på bagsiden.
Annonce
Som noget helt nyt vil SIA også udstyre rejsende i Business Class med pyjamas. Den marineblå pyjamas fremstillet i polyester-bomuld fås i to størrelser og er udformet i en behagelig pasform, der giver god bevægelsesfrihed og komfort på lange flyrejser.
Ud over BYREDO har SIA indgået et partnerskab med det franske luksus kosmetikbrand SISLEY, som leverer eksklusive amenity kits til både mænd og kvinder på Suites og First Class. Kittet inkluderer hudplejeprodukter fra brandets eksklusive anti-aging-serier Sisleÿa og Sisleÿum. Passagerer på disse klasser kan ligeledes se frem til en ny pyjamas samt bløde tøfler i fleece.
Annonce
Passagerer på Premium Economy tildeles en ny toiletpung med SIA’s velkendte batikmotiv indeholdende blandt andet en læbepomade fra det australske brand INK & WATER – eksklusivt udviklet til SIA. På Economy Class modtager passagerer en stofpose med snørelukning i samme batikdesign. Begge kits indeholder essentielle rejseartikler såsom sovemaske, strømper, tandbørste og tandpasta.
Singapore Airlines’ nye amenity kits introduceres løbende fra november 2026 på flyvninger over seks timer – herunder på selskabets nordiske rute fra Københavns Lufthavn.