Per G Braathen: Uden SAS-aftalen ville SAS have opgivet Sverige

Per G Braathen fremstår som en sceneperson i luftfartsbranchen og deler, ligesom sin kollega Petter Stordalen, publikums latter og bifald gennem sin noget halvslåede, krævende humor. Det var også tilfældet på Lokalbanen’ luftfartsseminar, hvor han udbredte sin opfattelse af, hvorfor nordmændene ofte er markante aktører i hotel- og rejsebranchen:

– Norge mangler en egentlig industri; vi har kæmpet os gennem fattigdom, så risikotagning er en nødvendighed. Luftfart er en sektor med høj risiko.

Han har selv taget chancer og gennemgået tre omstruktureringer i Braganza Group. Det endte med, at Brommas største forsvarer måtte flytte til Arlanda og begynde at flyve indenrigs ruter for SAS:

– Hvis vi ikke havde indgået aftalen med SAS, ville SAS være ligeglade med Sverige. Det reddede Sveriges infrastruktur. Vi har holdt flere ruter i Sverige i live, men det er ikke muligt, hvis alle vælger bilen i stedet for at flyve.

Han har heller ikke megen forståelse for jernbanen som et miljøvenligt alternativ:

– Toget skader miljøet med store spor gennem naturen. Vi har fly, og hvis man fylder dem med 100 procents SAF, er problemet løst. Men der tales meget om SAF og handles kun i begrænset omfang.

Brasathen investerer nu i to fabrikker, som vil kunne producere 100.000 ton SAF om året. Det svarer til omtrent det, Sveriges eneste SAF-producent ST1 kan fremstille, og vil være tilstrækkeligt til hele indenrigstrafikken.

Et særligt irritationsmoment for Per G Braathen er virksomheds­politiske krav, der foreskriver, at togrejser prioriteres ved forretningsrejser:

– Myndigheder, der kræver at deres ansatte tager tog, skaber sig selv i problem. Jeg har mødt politikere, som kommer til mig og beder mig oprette en flyrute til deres kommune, og bagefter siger de: »Men vi vil ikke selv flyve.«

Han er også skeptisk over for statslig støtte til lufthavne, der ikke går i plus:

– Hvorfor skal nogen betale for tomme lufthavne? I stedet bør man støtte luftfarten, som Norge gør, gennem et incitamentsprogram, der gavner Widerøe, hvis selskabet øger sin flyvning.

Per G Braathen er heller ikke imponeret over alle de smarte butikker og nye restauranter, der gør gangafstandene i Arlanda længere:

– Indenrigspassagerer køber ikke det skrammel. De vil bare frem og tilbage så hurtigt som muligt. Arlanda burde »Brommificeres«.

Til sidst spurgte moderator Jan Wifstrand, hvad der drev ham – måske en passion for luftfart? Per G Braathen rystede sin ejerhær og fremkaldte dagens største latter:

– Nej, jeg flyver ganske vist meget, men jeg har ingen interesse i luftfart. Jeg hader bare at tabe!