– Det er en sørgelig dag for Norwegian, og jeg er dybt berørt på vegne af de berørte medarbejdere, udtaler Sara Neergaard, der er landechef i Norwegian i Danmark, til mediet.
– Men der findes ingen anden løsning. Opsigelserne er nødvendige.
Annonce
Vil reducere antallet af fly i København
Runden af afskedigelser rammer 53 piloter og 70 kabineansatte og vil blive gennemført i flere faser.
Annonce
Ved udgangen af januar næste år siger størstedelen farvel, mens resten forventes at blive afskediget ti måneder senere.
Ifølge Norwegian skyldes ændringen den markante sæsonvariation i trafikniveauerne fra København mellem sommer og vinter.
Annonce
Mens der i sommerens højsæson er brug for 16 fly, er behovet om vinteren kun 10 fly.
Men virksomheden reducerer ikke antallet af sommerafgange fra København. Fremover vil visse af sommerruterne blive fløjet af fly med base i Spanien.
Ifølge Københavns Lufthavns seneste regnskab var Norwegian det næststørste selskab i lufthavnen sidste år målt i andelen af det samlede passagerantal.