Efter 36 år fortsætter Rolf sin rejse

’Det var de mest værdifulde penge, hun nogensinde havde lagt ud.’

Rolf Hansen, som er 61 år gammel, arbejder som kabinepersonale hos Sunclass og har været en del af firmaet helt siden tiden, hvor kabinepersonalet blev uddannet ved den såkaldte Spies-skole på Mallorca. Dengang måtte hver enkelt person selv betale uddannelsen, og det var Rolfs mor, der fik æren af at betale regningen. Ifølge Rolf har hans mor flere gange siden udtrykt, at hun var meget glad for at have stillet pengene til rådighed.

Rolf har nemlig været ansat i virksomheden i 36 år og nyder stadig sit arbejde i luften. For at fejre Spies’ 70-års jubilæum har vi talt med flere medarbejdere om, hvordan det er at arbejde for rejsearrangøren i nutiden i forhold til dengang. Her følger Rolfs personlige erindringer.

Mange klæder sig som om, de skal i fitness

En af de mest markante forskelle fra de tider, hvor Rolf begyndte som kabinepersonale, til nu, er gæsternes påklædning.

– I gamle dage var passagererne meget opmærksomme på at møde op i farverigt og festligt tøj til flyveturen, mens mange i dag bærer træningssæt eller ser ud som om, de snart skal til træningscenteret, siger Rolf.

Han er heller ikke i tvivl om årsagen til denne tendens. Ifølge Rolf handler det om, at folk i dag er mere vant til at rejse. Dengang var det noget særligt at skulle ud at flyve, og derfor klædte man sig også pænt for anledningen.

Fem timers fuld opmærksomhed

Det er ikke kun gæsternes tøj, der har ændret sig siden Rolfs første år i faget. Også adfærden blandt passagererne har udviklet sig markant, og det skyldes den teknologiske udvikling:

– I dag sætter mange sig på deres plads, sætter høretelefonerne i og ser film det meste af turen. I gamle dage, før den nødvendige underholdning fandt vej til kabinen, havde man gæsternes fulde opmærksomhed i de fem timer, det tog at flyve til Gran Canaria. Nu kan det være sværere at få så meget kontakt til gæsterne, fortæller Rolf og tilføjer: – Dengang begyndte jeg, husker jeg, at flyvningen var noget særligt. I dag opfatter folk rejsen mere som transport. Når det er sagt, er der stadig en rigtig fin feriestemning om bord. Glade gæster, der enten er spændte på at komme på ferie eller vender hjem med en solbrun farve og afslappet attitude.

Spies-skole og airguider

Rolf blev ansat hos Spies, som dengang drev luftfartsaktiviteterne under navnet Conair. Det var i 1993, og før han blev ansat havde han gennemgået to måneders selvbetalt Spies-skole. Der var 200 aspiranter i den årgang, Rolf tilhørte. Spies-skolen uddannede folk i forskellige retninger: Nogle blev færdiguddannede rejseledere og guider, mens andre, som Rolf, kom ud som kabinepersonale, og der eksisterede også de såkaldte ’airguider’. Guiderne var med i flyet og assisterede passagererne.

Selvom uddannelsen var gennemført, kunne man ikke være sikker på at få arbejde hos Spies – eller hos andre rejsearrangører bagefter. Derfor var glæden stor, da Rolf sammen med 24 andre fra Spies-skolen senere fik ansættelse hos Spies.

Rolf har en god forklaring på, hvorfor han var så heldig at få arbejde hos dem.

– Dengang var Spies Rejser ejet af Janni Spies, og hun øjnede en større repræsentation af mænd i kabinepersonalet. Der var ikke mange mænd i kabinen dengang, mens der i dag er en mere ligelig fordeling, fortæller han.

Jeg har aldrig sagt, at ’jeg skal på arbejde’

Rolf blev hurtigt glad for sit arbejde, hvilket var en af årsagerne til, at hans mor mange år senere stadig sagde, at hendes investering i hans uddannelse var en god beslutning. Og også i dag giver jobbet ham stor glæde.

– Jeg har aldrig set det som et arbejde. Jeg opfatter mit arbejde som en livsstil. Derfor har jeg heller aldrig sagt, at ’jeg skal på arbejde’. Jeg siger altid ’Jeg skal ud at flyve’, og jeg erkender, at den faste måde at sætte ord på det på har gjort det svært for nogle i min omgangskreds at skelne mellem ferie og arbejde.

Rolf er ikke i tvivl om, hvorfor han har været i faget så længe, og hvad der giver ham stor arbejdsglæde: Det handler om de gæster, han betjener:

– Vi bringer gæsterne ned til deres ferie, og derfor møder man så mange glade mennesker. Det gør, at ens egen dag bliver god, forklarer han.

Også de gæster, der vender hjem efter en ferie, er i godt humør, bemærker Rolf. Han får indtryk af, at folk ofte har fået den ferie, de havde brug for, og at hjemrejsen derfor giver dem glæde ved at vende tilbage til basen.

– Når folk træder af flyet, er der flere, der siger ’Så er vi klar til ferie igen næste år’. Det vidner om mange gengangere blandt vores gæster. Jeg oplever, at nogle udbrøder ’Nej, er du nu med igen’, fortæller Rolf.

28 års langdistance

Man hører ofte, at det kan være svært for familie til stewarder og stewardesser at få hverdagen til at gå op, fordi kabinearbejde ikke følger et traditionelt 9-17-arbejde. Men for Rolf passer jobbet i virkeligheden ganske godt ind i hans liv. Han har nemlig i 28 år haft et forhold med sin spanske mand. Om vinteren, hvor mange af flyvningerne går til Spanien, passer det ham særligt godt at have en tæt tilknytning til landet.

– Den person, der booker vores personalehotel, ved godt, at jeg ikke behøver et værelse, når vi sover i Spanien imellem flyvningerne, siger Rolf.

Han har nu sænket tempoet og arbejder seks uger i streg, før han holder tre ugers fri. I de tre uger kan man typisk finde ham i Spanien. Og én ting står sikkert: I mange år fremover vil du stadig kunne møde ham i Sunclass-flyene, når du er på ferie.