Rejsebranchen i fokus: tendenser, bæredygtighed og vækstmuligheder

Når Philip hopper på metroen hjem fra sit arbejde, er det ofte med en tung taske i hånden, som ikke tilhører ham. Den tilhører hans far.

22-årige Philip og hans far, Carlos Cebrian, arbejder nemlig begge hos Spies, og ind imellem benytter Carlos sig af, at sønnen vælger ikke at følges ad på cykel hjem til huset i Dragør:

– Min far kommer nogle gange med en taske fra Taxfree-butikken og spørger, om jeg vil tage den med hjem for ham. Han cykler til og fra arbejde i al slags vejr, og jeg gjorde det samme i starten, men nu er jeg blevet lidt for doven, griner Philip.

Selvom far og søn begge er ansat hos Spies, går deres historier tilbage til mere end tre årtier. Begges vej ind i Spies begyndte med et job som guide.

Carlos slog døren ind til rejseselskabet for 35 år siden, i 1990, og begyndte som guide i fem år, primært på Ibiza om sommeren og i Den Dominikanske Republik om vinteren.

Philip vendte hjem for et halvt år siden efter 1,5 år som guide på Gran Canaria og Cypern.

På arbejdet bliver aftensmaden lige koordineret

I dag arbejder de begge to på Spies’ hovedkontor i Ørestaden. Carlos er produktchef, og Philip arbejder i firstline.

Far og søn er derfor gået fra at have 4.000 kilometer mellem sig til i dag at sidde kun én etage væk fra hinanden:

 – Vi ser hinanden hver dag. Ofte er det min far, der kommer ned til mig. Han har som regel alligevel et ærinde på 11. sal, og så kommer han tit forbi bare for at hilse eller høre, om jeg spiser hjemme i aften, siger Philip.

Carlos er enig i, at han oftere lægger vejen forbi 11. etage end omvendt. Han fortæller, at han elsker at dele arbejdsplads og nu også kontorbygning med sin søn: 

– Jeg synes, det er et privilegie at få lov at arbejde sammen med min søn. Det er fantastisk, at han ville prøve at arbejde hos Spies, siger Carlos.

Philip er resultatet af en Spies-romance

Carlos har tidligere erfaring med, at familien og arbejdet har flydt lidt sammen. Philips mor, og Carlos’ kone, Tine, har nemlig ligesom Carlos en gang arbejdet for rejsearrangøren – dengang den hed ’Ving’ i Danmark. Sådan mødte Carlos og Tine hinanden.

Dengang arbejdede de begge i Spies’ salgsafdeling, men i dag er Tine beskæftiget med HR i en anden branche.

Selvom alle tre har Spies til fælles, kan de samtaler ved middagsbordet hos Philip godt være svære for Tine at følge med i:
– Det sker nogle gange, at jeg må sige ’Mor, det er ikke det, vi snakker om’, når hun forsøger at følge med i min fars og mine samtaler derhjemme. Vi bruger vist en del Spies-sprog, som nogle gange kan være svært at følge med i, griner Philip.

Han har dog også selv måtte vænne sig til ikke længere at sige ’I’, men ’vi’, når han taler med sin far om arbejdspladsen.

Når barndomsidolerne bliver ens kolleger

I hele Philips barndom har familien rejst utroligt meget, hvilket blandt andet skyldes, at de har kunnet få personalefordele, når de ferierede med Spies.
– Jeg tror, jeg er blevet påvirket i høj grad til at arbejde for Spies, uden at jeg har tænkt over det selv. Vores rejser har været så hyppige, at jeg har besøgt alle Spies’ Sunwing-hoteller, set guiderne i lufthavnen og på hotellerne og tænkt: ’Det vil jeg gerne prøve en dag’, siger Philip.

Han er også vokset op med Lollo og Bernie, Spies’ to plyssede maskotter i form af en giraf og en bjørn. Her har Philip også haft en fordel ved at være søn af en ansat:

– En gang, da Philips fødselsdag nærmede sig, sørgede vi for, at Lollo og Bernie kom hjem til os og overraskede ham, husker Carlos.

Mange år senere er det netop disse to maskotter, som Philip blandt andet har fået at “arbejde sammen med” i sine år som guide ned på Gran Canaria.

Jobtitlen er den samme, men arbejdet i praksis er meget forskelligt

Selvom både far og søn har prøvet kræfter med livet som guide, har de seneste 33 år ændret så meget, at Philips erfaring ikke længere kan bruges i samme omfang som sin fars:

– Da jeg var guide for 35 år siden, fik man en fax, hvis flyet var forsinket. Nu får gæsterne information samtidig med guiderne via deres tablet. Informationsdelen fylder derfor mindre i guidejobbet – til gengæld er servicen den vigtigste del i dag, forklarer Carlos.

Der gik et halvt år mellem den gang, han ringede hjem til sine egne forældre, dengang han selv var guide, fordi et opkald kostede 40-50 kroner i minuttet – og der fandtes ingen mobiltelefoner. Philip har derimod været meget mere i kontakt med sine forældre, fordi man nemt kan facetime hinanden.

Noget, der stadig ikke har ændret sig gennem de 33 år, er, at der som guide opstår situationer, hvor man skal bevare roen og håndtere mere krævende oplevelser. Her har Philip haft stor glæde af sin fars mange års erfaring som guide. Derfor har det været helt naturligt for ham at ringe hjem og få råd og sparring fra en, der selv har stået i lignende situationer.

Når fragt-servicen kan gå den anden vej

Til efteråret er det slut med at fragte fars taxfree-shopping fra kontoret og hjem, for Philip flytter hjemmefra. En beslutning, der måske har været lettere at træffe, nu hvor han fortsat har daglig kontakt med sin far. Faktisk kan Philip måske endda få fordel af, at de hver dag ses på kontoret:

– Jeg tror, det bliver endnu federe for mig, at vi arbejder sammen, når jeg først er flyttet hjemmefra. Så han kan jo tage nogle ting med hjem til mig, som jeg mangler, griner Philip.