Skoleferien næsten udsolgt – bestil nu

9. juni 2026

I de forløbne dage har salget taget fart og ligger markant over niveauet for samme periode i fjor hos Sunweb, en af Danmarks største rejsearrangører.

– De mest populære afrejsedatoer i uge 29 og 30 er nu tæt på udsolgt, med kun få pladser tilbage hist og her. Vi har solgt omkring 80 % af vores sommerferie med charterfly, og erfaringen viser, at det danske vejr er helt afgørende for, hvor hård kampen bliver om de sidste rejser på hylderne. Den erfaring har også weekenden og mandagen tydeligt bekræftet, hvor vejret lavede ballade, forklarer Jan Lockhart, der er nordisk chef i Sunweb.

Priserne følger efterspørgslen, og det betyder, jo færre rejser der er på markedet + jo højere efterspørgsel = højere priser.
Der er dog et par tricks, man kan gå efter i sin søgen efter de sidste sommerrejser til ok priser:

1: Rejs skævt – tænk afrejse uden for weekenden, f.eks. onsdag eller torsdag, og gå efter en ferie på 5, 6 eller 9 dage frem for 7.
2: Kig efter de tyrkiske rejsemål, her er stadig lidt mere at vælge imellem til rimelige priser.
3: Kan du køre til Hamborg, er priserne lavere, og udvalget langt større med afgang herfra.

Tyrkiet er stærkt tilbage efter et betydeligt dyk i starten af krisen i Mellemøsten. Sunweb er Danmarks største udbyder af rejser til Tyrkiets sydkyst, og Tyrkiet er, sammen med Grækenland, de bedst sælgende rejsemål for Sunweb denne sommer. Herefter kommer Spanien.

– Det er desuden vigtigt at minde danskerne om, at det til hver en tid er en fordel at rejse ud i verden med en rejsearrangør i ryggen. Og i denne tid er det nok ekstra trygt at vide, at det altid er arrangørens ansvar at hjælpe eller få folk hjem, hvis noget uforudset opstår, siger Jan Lockhart.

Jan Lockhart, den nordiske chef i Sunweb,

Mikkel Andersen

Jeg skriver om transport, turisme og mobilitet i Danmark med fokus på de ruter, steder og beslutninger, der påvirker hverdagen. På Lokalbanen forsøger jeg at gøre komplekse emner enkle, konkrete og nyttige for læsere, der vil forstå, hvordan Danmark bevæger sig.