Efter en lang og kold vinter ser mange frem til den længe ventede sommerferie. Booking.com har analyseret sine data og undersøgelser for at kortlægge, hvor danskerne helst vil rejse hen*, samt for bedre at forstå deres motivation og forventninger til 2026**. Ifølge ny rejseopgørelse har 42% af danskerne fundet inspiration til deres rejse gennem anbefalinger fra venner og/eller familie, hvilket understreger den fortsatte betydning af mund-til-mund-anbefalinger. Når det gælder motivation, forbinder danskerne især rejser med afslapning (81%), det at være udendørs og nyde den smukke natur (79%) samt muligheden for at komme væk fra hverdagens rutiner og krav (77%).
Top 10 mest søgte internationale destinationer blandt danskere
Annonce
-
Malaga, Spanien
-
Barcelona, Spanien
-
Nice, Frankrig
-
Paris, Frankrig
-
Berlin, Tyskland
-
Alanya, Tyrkiet
-
Palma de Mallorca, Spanien
-
London, Storbritannien
-
Rom, Italien
-
Prag, Tjekkiet
Listen viser, at danskernes sommerrejser i høj grad drives af to klassiske behov: kystnære oplevelser og storbyferier. Spanien står tydeligt stærk med tre destinationer i top 10, hvor både Malaga og Barcelona indtager de første to pladser. Samtidig viser byer som Paris, Berlin, London, Rom og Prag, at storbyferier stadig spiller en central rolle i sommerplanlægningen. Dette passer med bredere tendenser for 2026: Danskerne forventer primært enten storbyferier (44%) eller strandferier (42%). Mange planlægger også at udforske destinationerne gennem gastronomiske oplevelser, hvor 59% regner med at spise på autentiske lokale restauranter, og lige så mange forventer at besøge lokale markeder. Samtidig er budgetterne for rejser stærke: 51% af danskerne forventer at bruge det samme beløb på ferierejser i 2026 som i 2025, mens 27% forventer at bruge lidt mere.
Annonce
Top 5 overnatningstyper blandt danske rejsende
-
Hotel
-
Lejlighed
-
Feriehus
-
Lejlighedshotel
-
Villa
Annonce
Dataene viser desuden, hvilke typer indkvartering danskerne oftest søger efter, når de planlægger deres rejser. Ikke overraskende ligger hoteller øverst, efterfulgt af lejligheder, feriehuse, lejlighedshoteller og villaer – hvilket afspejler et ønske om mere plads, fleksibilitet og muligheden for at opleve destinationen i eget tempo.
Top 10 lande, hvis rejsende søger efter ophold i Danmark
-
Tyskland
-
USA
-
Sverige
-
Holland
-
Italien
-
Storbritannien
-
Schweiz
-
Polen
-
Norge
-
Frankrig
Set i lyset af interessen for sommerophold i Danmark i år, ligger Tyskland øverst blandt de lande, der søger overnatning, efterfulgt af USA. Det er særligt markant, at søgningerne fra amerikanske rejsende efter ophold i Danmark er steget med 134% sammenlignet med året før, hvilket vidner om en markant stærkere interesse blandt amerikanerne. Interessen kommer også i væsentlig grad fra nabolande i Europa, hvor Sverige, Holland, Italien, Storbritannien, Schweiz, Polen, Norge og Frankrig alle figurerer i top-10.
*Søgedata baseret på rejsendes søgninger efter indkvartering på Booking.com foretaget mellem 18. og 31. marts 2026 for ophold i perioden fra 1. juni til 31. august 2026.