Ifølge Euronews forventes filmen at blive en romantisk ensemblekomedie, hvor Madrid ikke blot fungerer som baggrund, men også optræder som en væsentlig del af historiens forløb. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med byens turist- og kulturmyndigheder, som i de senere år har satset kraftigt på filmturisme – at tiltrække besøgende ved at blive vist på det hvide lærred.
For at få støtte fra kommunen skal produktionen opfylde en række krav. Mindst 15 procent af optagelserne skal finde sted udendørs i Madrid, og byens navn skal desuden indgå i filmens titel.
Projektet er i øjeblikket kendt under arbejdstitlen ”WASP 2026”, en forkortelse for ”Woody Allen Summer Project”. Optagelserne forventes at starte den 5. oktober.
Loading ..