Det lettiske luftfartsselskab ændrer kurs i forhold til målet om en flåde på op til 100 fly. En ny forretningsplan har til formål at nedbringe omkostningerne, styrke Riga som et centralt knudepunkt og sikre virksomheden ny finansiering.
airBaltic har til hensigt at nedbringe sin flåde fra 54 til omkring 36 Airbus A220-300’ere inden udgangen af 2026. Herefter lægges der op til en forsigtig tilpasning til omkring 40 fartøjer i 2031.
Annonce
Det medfører, at cirka hvert tredje fly vil blive fjernet fra den operative flåde inden for de kommende måneder. Selskabet har endnu ikke offentliggjort, hvordan reduktionen vil blive gennemført, eller hvilke konsekvenser den nye flådeplan vil få for eksisterende ordrer hos Airbus.
Den reviderede strategi markerer et klart brud med den tidligere vækstplan, der blev udarbejdet i forbindelse med forberedelserne til en børsnotering og havde til formål at nå en flåde på op til 100 fly.
Annonce
Finansiel stabilitet før vækst
airBaltic oplyser, at svagere efterspørgsel og omsætningsvækst, stigende omkostninger og geopolitiske uro har ændret forudsætningerne bag den tidligere strategi, herunder langsigtede udfordringer med tilgængeligheden af Pratt & Whitney-motorer til Airbus A220.
Annonce
Den nye prioritet beskrives som finansiel stabilitet først og derefter vækst.
“Alle succesfulde flyselskaber skal løbende tilpasse sig et marked i forandring. Denne forretningsplan handler om at træffe disciplinerende valg, der styrker airBaltics langsigtede konkurrenceevne, samtidig med at det vigtigste bevares: pålidelig tilgængelighed, stabil drift og økonomisk bæredygtighed,” udtaler administrerende direktør Erno Hildén.
Planen forventes at generere cirka 45 millioner euro i årlige, tilbagevendende forbedringer. Størstedelen af dette forventes at komme fra lavere driftsomkostninger, men virksomheden forventer også nye indtægtsmuligheder.
Riga får en endnu tydeligere rolle
Riga fortsætter som airBaltics væsentligste knudepunkt. I stedet for bred ekspansion til flere og flere destinationer vil selskabet prioritere flere afgange og en stærkere tilstedeværelse på eksisterende markeder, hvor efterspørgslen og rentabiliteten er højest.
De resterende baser vil fortsat understøtte netværket med udvalgte direkte ruter. En sæsonbestemt og mere taktisk brug af flyene forventes også at bidrage til en højere udnyttelsesgrad gennem hele året.
Der foreligger endnu ikke en detaljeret oversigt over, hvilke ruter eller baser der kan blive påvirket. airBaltic understreger, at den offentliggjorte flyveplan fortsætter som planlagt, og at nuværende bookinger og passagertjenester ikke påvirkes af meddelelsen.
Kapaciteten skal først reduceres
Selvom airBaltic forventer, at en forbedret flyudnyttelse over tid kan kompensere for en del af flådereduktionen, viser prognoserne et indledende fald i kapaciteten.
Den planlagte trafikkapacitet, målt i tilgængelige sædekilometer, forventes at falde fra omkring 9,6 milliarder i 2026 til 8,7 milliarder i 2027. Dette svarer til en nedgang på omkring ni procent. Herefter forventes en gradvis stigning til omkring 10,5 milliarder sædekilometer i 2031.
ACMI-aktiviteterne får en større betydning i den nye model. Det betyder, at airBaltic vil levere fly, besætning, vedligeholdelse og forsikring til andre luftfartsselskaber. Flere helårlige kontrakter vil reducere sæsonudsving og omkostningsbyrderne i vintermånederne.
ACMI-omsætningen steg med 28,7 procent i første kvartal 2026 til 21,3 millioner euro, hvilket svarer til 14 procent af flyselskabets samlede omsætning.
Tabte 70 millioner euro i første kvartal
airBaltic registrerede et tab på 70,1 millioner euro i første kvartal 2026, sammenlignet med et tab på 29,3 millioner euro i samme periode året før.
Driftsresultatet steg med 12,3 procent til 149,1 millioner EUR. Justeret EBITDAR forbedredes fra -4,3 millioner EUR til -7 millioner EUR. Virksomheden tilskriver det højere nettotab primært valutakursudsving, forhold i økonomien og fortsat vækst i omkostningerne.
Letland ejer 88,37 procent af airBaltic, mens Lufthansa Group ejer 10 procent.
Søger 225 millioner euro i mezzaninfinansiering
Som led i omstruktureringen søger airBaltic 225 millioner euro i mezzaninfinansiering til at dække kortsigtede likviditetsbehov. Finansieringen vil fungere som en bro til en mere permanent rekapitalisering.
Den langsigtede løsning kan omfatte op til 225 millioner euro i ny gæld og 100 millioner euro i ny egenkapital. Dele af virksomhedens obligationsgæld, der forfalder i 2029, kan konverteres til egenkapital, mens resten planlægges erstattet med reduceret gæld på op til 125 millioner euro.
Finansieringen og rekapitaliseringen er endnu ikke endeligt afsluttet. Implementeringen er betinget af aftaler med investorer og långivere, støtte fra obligationsejere og nødvendige godkendelser. En ny afstemning blandt obligationsejerne er planlagt til den 17. august.
Kilder
airBaltic, airBaltic skitserer forretningsplan for at styrke langsigtet bæredygtighed, mens den normale flyveplan fortsætter upåvirket , 11. august 2026
airBaltic, sammenfattet konsolideret delårsregnskab, 1. januar-31. marts 2026 , 13. maj 2026