Der er særligt én ting, som danskerne ikke kan udholde i flyver forhold: at blive sparket i sædet. Hele 51 procent angiver dette som den adfærd ombord, der opleves som uacceptabel – langt forrest i feltet. Det er resultatet af en ny undersøgelse blandt lidt over 1.000 danskere, hvor deltagerne kunne vælge op til tre ting, der irriterer dem mest.
Efter den mest irriterende handling følger brug af mobiltelefon eller tablet uden høretelefoner (33 procent), fulde passagerer (29 procent) og hoste uden at dække munden (26 procent). Desuden scorer at klippe eller file negle (24 procent) og at prutte (21 procent) højt på listen over no-go’er i kabinen.
Annonce
Der er markante forskelle i svarene mellem unge og ældre. De yngste, 18-34 år, er tydeligt mere generede af mobilbrug uden høretelefoner – 45 procent mod blot 26 procent blandt de 56-79-årige. Omvendt er fulde passagerer noget, der især trykker på nerverne hos de ældre: 33 procent af de 56-79-årige finder det uacceptabelt, mens kun 21 procent af de yngre føler det samme.
Danskerne er dog ikke de mest kræsenes i Norden. Spark til sædet topper i Finland, hvor hele 61 procent finder det uacceptabelt. Og når det gælder fulde passagerer, er nordmændene dem, der bliver mest generet (41 procent) – i modsætning til 29 procent blandt danskerne.
Annonce
Med sommerferien tæt på og mange danskere, der skal sidde tæt i flyet på vej mod solen, kan det være en god idé at finpudse manererne, inden man stiger om bord.