Københavns Lufthavn fortsætter med at udvide sit udvalg af detailhandel gennem nye butikker og konceptidéer, som skal imødekomme både danske og internationale rejsendes forventninger til shopping før afrejse og under opholdet i lufthavnen.
Aiayu og Stenströms åbner nye butikker, mens O11 lancerer et nyt multibrand-koncept med outdoor- og livsstilsprodukter fra mærker som Vans, Timberland og The North Face. Samtidig åbner B&O sin anden butik i lufthavnen, og By Malene Birger gør comeback i efteråret.
Annonce
Disse åbninger udgør en del af en målrettet udvikling af Københavns Lufthavns kommercielle områder, hvor sammensætningen af butikker og koncepter løbende tilpasses de rejsendes behov og lufthavnens rolle som internationalt trafikknudepunkt.
“Vi arbejder løbende på at skabe et varieret og attraktivt retailudbud, hvor butikker, kategorier og koncepter supplerer og styrker hinanden. Når vi introducerer nye brands, vurderer vi både deres relevans for de rejsende og deres evne til at bidrage positivt til den samlede shoppingoplevelse i lufthavnen. Samtidig er det vigtigt for os, at oplevelsen afspejler København og den særlige identitet, byen er kendt for. Derfor forener vi stærke internationale mærker med koncepter, der har rod i den lokale kultur og stemning,” udtaler Michael Clausen, Vice President, Commercial Business i Københavns Lufthavn.
Annonce
Et udvidet sortiment for både danske og internationale rejsende
Københavns Lufthavn fungerer som et internationalt handelsknudepunkt, hvor både danske og udenlandske rejsende møder brands i forbindelse med deres rejse.
Annonce
Med de nye åbninger udvides udbuddet inden for skandinavisk mode, premium design, outdoor og livsstil. Samtidig bidrager de nye koncepter til en bredere sammensætning af butikker, hvor både veletablerede kategorier og nye produktområder får plads.
”Når vi udvikler vores kommercielle områder, ser vi på den samlede oplevelse i lufthavnen. Vi tilstræber et retailudbud, der både afspejler København og lever op til forventningerne fra vores internationale rejsende. Med åbningen af Aiayu, Stenströms og O11 samt udvidelsen af B&O og tilbagekomsten af By Malene Birger styrker vi både bredden og kvaliteten i vores tilbud. Ambitionen er at skabe en attraktiv destination i lufthavnen, hvor internationale brands møder dansk mode, design og livsstil, og hvor shopping, spisesteder og oplevelser tilsammen skaber kvalitetstid for mange forskellige rejsende.”
I dag rummer Københavns Lufthavn 69 butikker, 5 TAX FREE-butikker, 50 spisesteder og 5 lounges. Det samlede udbud udvikles løbende med fokus på at skabe flere muligheder og gode oplevelser for de rejsende.